Dansk Lydisolering Logo

Forsikringsselskab fik forbedret akustik og arbejdsmiljø

Et ledende nordisk forsikringsselskab skulle have renoveret deres kontorbygning i Sydhavnen i København. Det omfattende renoveringsprojekt skulle gøre bygningen til en smuk og attraktiv arbejdsplads. Det stod højt på bygherrens ønskeliste at skabe god akustik på alle etagerne.


Derfor blev Dansk Lydisolering inviteret til at levere en akustikløsning med det brandgodkendte trælamelpanel NOTAM+. Resultatet blev en markant forbedret akustik i bygningen uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk. 


Problemer med støj på kontoret

Før bygningen blev renoveret, var der problemer med støj på arbejdspladsen. Fra stueetagen til 4. sal var der udfordringer med akustikken og det medførte, at arbejdsmiljøet ikke var i top.


Køkkener og kontorer lå i åben forbindelse og det gav en masse forstyrrelser på kryds og tværs i bygningen. Støjen fra køkkenerne, hvor medarbejderne samledes og talte sammen og skramlede med tallerkener og bestik, gav støjgener i åbne kontormiljø. Der manglede akustikregulering som kunne bidrage til et bedre arbejdsmiljø og gladere medarbejdere. 


Ny planløsning og bedre akustikregulering 

Som led i renoveringen blev planløsningen på samtlige etager ændret. Køkkenområderne på 1. til 4. sal blev placeret i et forrum til kontorerne. Selve køkkenerne blev ændret til små caféområder og placeret i nicher.


I forrummene blev der plads til forskellige praktiske elementer – blandt andet hyggelige opholdsrum og områder med opbevaringsskabe til medarbejdere. 

En ny glasvæg mellem forrum og kontor gav lidt ro og markerede en tydelig overgang mellem de to dele af etagen.


Da forrummene skulle indeholde flere forskellige praktiske funktioner, var det også her, at der var mest brug for akustikregulering. 



”Hos Dansk Lydisolering udvikler vi akustikløsninger og akustikindretning til erhvervsbygninger. Men det allervigtigste for os er at designe løsninger til mennesker. Vi ønsker at skabe optimal akustik, fordi vi ved, at det virker. God lyd giver ganske enkelt rum, hvor folk elsker at opholde sig.” 

- Bertel, direktør i Dansk Lydisolering

Brandgodkendte akustikpaneler fra gulv til loft

Bygherren valgte, at forrummene skulle beklædes med akustikpaneler fra gulv til loft. Det var et ufravigeligt krav, at akustikløsningen var brandgodkendt i højeste brandklasse. Derfor var det et naturligt valg at bruge akustikpanelet NOTAM+ fra Dansk Lydisolering. 


NOTAM+ er et smukt højkvalitets trælamelpanel, som opfylder de skrappeste brandkrav. Akustikpanelet fås i flere træsorter, som alle er FSC-miljømærkede. Lydabsorptionen er i top takket være den specialfremstillede akustikdug fra Fibertex. Selve lyd-absorbenten er mineraluld i Brandklasse A1. 


Akustikpanelet er en integreret lydløsning med højeste brandgodkendelse, som gør det let at opfylde brandkrav til erhverv. I det hele taget er det let at bruge NOTAM+ i erhvervsbyggerier, som vægter smukt design, kvalitetsmaterialer og højeste brandsikkerhed. 


Godt design gav god lyd 

Bygherren besluttede sig for akustikpanelet NOTAM+ i træsorten ask. Dansk Lydisolering stod for en helhedsløsning til bygningen, så der kom en rød tråd i materialevalget. I stueetagen blev der etableret NOTAM+ akustikpaneler på en lang og ekstra høj væg.


Et samlet system bestående af akustikpaneler og lysninger til døre betød, at indretningsdesignet blev helstøbt, skarpt og lækkert. Det samme kan man sige om arbejdsmiljøet, som er blevet markant forbedret efter bygningen har fået god akustik overalt. 



Hvis du har brug for en lydisolerende eller akustikregulerende løsning, så kontakt os på info@dansklydisolering.dk eller på Tlf. 39 200 160 .


NOTAM+ trælamelpanel
Share by: