Gyldendal fik et roligere lydmiljø i kantinen

Hvordan skaber man en akustikløsning til et stort byggeri, hvor branddokumentation, materialevalg og det visuelle udtryk skal gå op i en højere enhed?


Hos Gyldendal var kantinen præget af meget rumklang og kraftige lydrefleksioner. Når mange medarbejdere spiste samtidig, rungede lyden fra både samtaler og service gennem lokalet. Medarbejderne var derfor nødt til at tale højt for at kunne høre hinanden, hvilket fik det samlede lydniveau til at stige yderligere.


Dansk Lydisolering blev kontaktet for at skabe et roligere og mere behageligt lydmiljø, uden at løsningen kom til at dominere kantinens lyse og karakterfulde indretning.


Akustikregulering på flere af rummets flader


Kantinen er et stort rum med højt til loftet, ovenlys, brede vægge og mange hårde overflader. Derfor blev løsningen fordelt på både loft, vægge og de tværgående bjælker under ovenlyset.


I loftet monterede vi MULTIS-akustikplader, som udnytter loftsfladen til at reducere rumklang og dæmpe lydrefleksionerne i lokalet.


På de brede vægge monterede vi store MODULUS-paneler. De lyse, tekstilbeklædte paneler følger rummets højde og tilfører samtidig en rolig stoflighed, som passer naturligt sammen med trægulvet, møblerne og de eksisterende overflader.


De tværgående bjælker under ovenlyset blev desuden forsynet med hvide NEO-paneler, som er flotte frameless tekstilpaneler.  Panelerne falder diskret sammen med de hvide bjælker og gør det muligt at tilføre yderligere lydabsorption uden at forstyrre dagslyset eller rummets åbne udtryk.


Vi stod for hele montagen


Dansk Lydisolering stod selv for montagen af den samlede akustikløsning. Arbejdet krævede tilpasning til rummets forskellige flader, den store loftshøjde og de eksisterende installationer.


Løsningen blev udført, og kantinen gradvist blev forsynet med flere lydabsorberende flader. Allerede under montagen kunne medarbejderne mærke en tydelig forskel. Efterhånden som panelerne blev monteret, blev rumklangen reduceret, og behovet for at hæve stemmen blev mindre.


Mere ro omkring måltiderne


Efter monteringen kan medarbejderne tale sammen med lavere stemmer og nyde deres måltider under mere behagelige lydforhold. Lyden fra tallerkener, glas og bestik fylder mindre i rummet, og samtalerne bliver ikke på samme måde forstærket af de hårde overflader.


Resultatet er en samlet akustikløsning, hvor MULTIS, MODULUS og NEO arbejder sammen på tværs af loft, vægge og bjælker. Samtidig er produkterne integreret i kantinens eksisterende arkitektur, så lydmiljøet er forbedret uden at ændre rummets lyse og åbne karakter.


Har jeres kantine, personalerestaurant eller fællesområde også problemer med rumklang og et højt lydniveau?


Kontakt Dansk Lydisolering på tilbud@dansklydisolering.dk eller tlf. 39 200 160.