Akustikmåling til skoler, dagtilbud og institutioner
I daginstitutioners opholdsrum er grænseværdien 0,4 sekunder for efterklangstiden. Det kan ikke ses, men det kan både høres og mærkes.
Efterklangstid i skoler og daginstitutioner
I opholdsrum i daginstitutioner angiver Bygningsreglementet en efterklangstid på højst 0,4 sekunder. På skoler afhænger grænseværdien af, hvordan det enkelte rum bliver brugt.
Hos Dansk Lydisolering måler vi efterklangstiden, vurderer resultatet og hjælper jer med at finde en løsning, der passer til rummet, den daglige drift og de mennesker, der bruger det.
[Book en akustikmåling]
[Ring til os på 39 200 160]
Når lyden bliver hængende i rummet
Efterklangstid beskriver, hvor lang tid lyden er om at dø ud, efter lydkilden er stoppet. Når efterklangstiden er for lang, bliver tale, leg, stole, fodtrin og andre lyde ved med at bevæge sig rundt i rummet.
Det kan gøre det vanskeligere at forstå, hvad der bliver sagt. Samtidig kan medarbejdere og børn begynde at tale højere for at trænge igennem, så lydniveauet stiger yderligere.
Selv en forskel på få tiendedele af et sekund kan have stor betydning for, hvordan et rum opleves og fungerer i hverdagen.
0,4 sekunder
Det er grænseværdien for efterklangstiden i møblerede opholdsrum i daginstitutionsbygninger ifølge BR18.
Kravet afhænger af rummet
Der findes ikke én fælles grænseværdi for alle rum i skoler, dagtilbud og institutioner. Rummets anvendelse er afgørende.
Musiklokaler, gymnastiksale, trapperum og andre særlige rum har andre grænseværdier. Derfor tager vores vurdering altid udgangspunkt i det konkrete rum og dets anvendelse.
For eksisterende bygninger ser vi desuden på rummets funktion og det relevante projektgrundlag, før vi vurderer, hvilken grænseværdi resultatet skal sammenholdes med.
Mange rum bliver aldrig målt
Når vores akustiker måler i skoler, dagtilbud og institutioner, møder vi ofte rum, hvor efterklangstiden ligger over den relevante grænseværdi.
Det kan blandt andet skyldes, at:
- Rummet bruges anderledes end oprindeligt planlagt.
- Et tidligere akustikloft er blevet malet eller delvist udskiftet.
- Der er kommet flere hårde overflader i rummet.
- Rummet er blevet renoveret uden en efterfølgende akustikmåling.
- Den oprindelige løsning ikke er dimensioneret til den nuværende anvendelse.
Det betyder ikke nødvendigvis, at hele loftet skal udskiftes. I nogle rum kan en målrettet supplering på vægge eller loft være tilstrækkelig. Det kan målingen hjælpe med at afklare.
Frit udvalg til alle aldre og typer
Tegn på, at efterklangstiden bør undersøges
En håndklap kan give en fornemmelse af, om lyden bliver hængende, men den kan ikke dokumentere rummets efterklangstid.
Det kan være relevant at få foretaget en måling, hvis:
- Lyden runger eller klinger tydeligt efter en håndklap.
- Samtaler flyder sammen, når flere taler samtidig.
- Medarbejderne, borgerene, eleverne og børnene ofte må hæve stemmen.
- Der kommer gentagne henvendelser om støj eller rumklang.
- Rummet har mange hårde flader og få lydabsorberende materialer.
- Et eksisterende loft er blevet beskadiget, malet eller ændret.
- Rummet har skiftet funktion.
Få et måleresultat, før I vælger løsningen
I behøver ikke selv at vide, hvor mange akustikplader der mangler, eller hvor de skal placeres. Det er netop dét, målingen og den efterfølgende vurdering skal afklare.
1. Vi afklarer rummene
I fortæller os, hvilke rum det drejer sig om, hvordan de bruges, og hvilke udfordringer medarbejderne oplever.
2. Vores akustiker måler efterklangstiden
Vi foretager målinger i de relevante rum og registrerer, hvordan lyden opfører sig på tværs af frekvensområdet.
3. Resultatet bliver vurderet
Målingerne sammenholdes med den relevante grænseværdi for rummets anvendelse. Vi gennemgår resultatet med jer i et sprog, der er til at arbejde videre med.
4. I får et konkret løsningsforslag
Hvis rummet har behov for yderligere akustikregulering, hjælper vi med at finde den nødvendige mængde, placering og produkttype. Vi kan efterfølgende levere og montere løsningen.
[Få vurderet jeres rum]
Til dig, der holder bygningen kørende
Uanset om du er pedel, teknisk serviceleder, ejendomsservicetekniker, driftsansvarlig eller institutionsleder, behøver du ikke være akustiker for at tage det første skridt.
Send os gerne billeder, en plantegning eller en kort beskrivelse af de rum, I er bekymrede for. Så hjælper vi med at vurdere, hvordan I kommer videre.
Ved I, om rummene overholder den relevante grænseværdi?
Få efterklangstiden målt, før I bruger tid og budget på en løsning. Vi hjælper jer fra den første vurdering til en færdig løsning.
Ring på 39 200 160
Skriv til
tilbud@dansklydisolering.dk
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er efterklangstid?
Efterklangstid er den tid, det tager lydniveauet i et rum at falde med 60 dB, efter lydkilden er stoppet. Jo længere efterklangstiden er, desto længere bliver lyden i rummet.
Må efterklangstiden altid højst være 0,4 sekunder?
Nej. Grænseværdien afhænger af rumtypen og anvendelsen. I daginstitutioners opholdsrum er grænsen 0,4 sekunder. I almindelige klasserum er den 0,6 sekunder, mens fællesrum til gruppearbejde igen har en grænse på 0,4 sekunder.
Kan vi selv måle efterklangstiden med en app?
En app eller en håndklap kan give en indikation, men resultatet er normalt ikke tilstrækkeligt som faglig dokumentation. En kontrolmåling skal udføres og vurderes efter relevante måleprincipper.
Er akustikregulering det samme som lydisolering?
Nej. Akustikregulering reducerer lydens refleksioner og efterklang inde i rummet. Lydisolering handler om at begrænse lyd mellem forskellige rum eller gennem bygningens konstruktioner.
Skal hele akustikloftet udskiftes?
Ikke nødvendigvis. Nogle lofter kan bevares og suppleres med vægpaneler eller frithængende elementer. Andre lofter har mistet en del af deres lydabsorption, eksempelvis efter maling eller ændringer. Det vurderer vi ud fra rummet og måleresultatet.
Hvad er akustik?
Akustik betyder læren om lyd, eller mere almindeligt: hvordan lyd opfører sig, bevæger sig og bliver tilbagekastet i et rum.









