Fra rungende kantine til roligere måltider

Christian Ploug • 18. september 2026

I Gyldendals højloftede kantine blev lyden fra samtaler, tallerkener, glas og bestik kastet rundt mellem rummets mange hårde overflader. Når kantinen var fyldt, måtte medarbejderne hæve stemmen for at høre hinanden. Det fik lydniveauet til at stige yderligere.



Opgaven var derfor at reducere rumklangen og skabe mere behagelige lydforhold uden at ændre kantinens lyse, åbne og karakterfulde udtryk.

Dansk Lydisolering | Modulus | NEO-frameless akustikpanel | Gyldendal

Når alle bliver nødt til at tale højere


Det begynder ofte med, at enkelte medarbejdere hæver stemmen for at blive hørt. De omkringliggende samtaler bliver derefter højere, og hurtigt opstår en situation, hvor alle forsøger at overdøve hinanden.


Hos Gyldendal blev udfordringen forstærket af kantinens størrelse og arkitektur. Rummet har højt til loftet, store vægflader, ovenlys og mange hårde materialer, som reflekterede lyden tilbage i lokalet.


Det var ikke kun stemmerne, der fyldte. Lyden fra tallerkener, glas, bestik og stole rungede gennem kantinen og gjorde det vanskeligt at føre en afslappet samtale omkring bordene.


Derfor var det nødvendigt at arbejde med flere af rummets flader på samme tid.


Tre akustikløsninger i det samme rum


I stedet for at samle hele løsningen ét sted blev de lydabsorberende produkter fordelt på loftet, væggene og de tværgående bjælker under ovenlyset.


I loftet monterede vi MULTIS-akustikplader. Loftet udgør en stor flade i kantinen, og placeringen gjorde det muligt at tilføre betydelig lydabsorption uden at optage plads i rummet.


På de lange vægge monterede vi store MODULUS-paneler. De tekstilbeklædte paneler følger rummets højde og bryder de store, hårde vægflader. Samtidig passer deres lyse og rolige udtryk naturligt sammen med kantinens trægulv, møbler og eksisterende materialer.


De tværgående bjælker under ovenlyset blev desuden forsynet med hvide NEO-paneler. Panelerne falder diskret sammen med de hvide bjælker og tilfører yderligere lydabsorption, uden at de forstyrrer dagslyset eller rummets åbne arkitektur.


De tre løsninger har forskellige placeringer, men arbejder sammen om det samme mål: at reducere lydrefleksionerne og forkorte rumklangen i kantinen.

Dansk Lydisolering | Modulus | NEO-frameless akustikpanel | Gyldendal kantine

Akustikregulering som en del af arkitekturen


I et rum som dette må en akustikløsning ikke kun vurderes ud fra sin funktion. Den skal også passe ind i de eksisterende omgivelser.


I Gyldendals historiske bygninger er kantinen er præget af smukt ovenlys, lækre hvide overflader og varme træmaterialer. Derfor blev produkternes placering, størrelse og farver tilpasset rummets arkitektoniske udtryk.


MODULUS-panelerne tilfører en rolig stoflighed til væggene, mens de hvide NEO-paneler næsten går i ét med de tværgående bjælker. MULTIS-pladerne udnytter samtidig loftsfladen uden at ændre rummets grundlæggende karakter.


Løsningen er synlig, men den fremstår som en naturlig del af kantinen frem for en efterfølgende tilføjelse.

Dansk Lydisolering montering | Modulus | NEO-frameless akustikpanel | Gyldendal

Egne montører klarede opgaven med bravour


Dansk Lydisolering stod selv for montagen af den samlede løsning.


Arbejdet skulle tilpasses den store loftshøjde, ovenlyset, de tværgående bjælker og rummets eksisterende installationer. Samtidig skulle panelerne fordeles præcist, så produkterne både fungerede akustisk og fulgte arkitekturen.


Montagen gav også en meget konkret oplevelse af, hvordan flere lydabsorberende flader gradvist ændrer et rum.


Allerede mens arbejdet stod på, kunne medarbejderne mærke en tydelig forskel. Efterhånden som panelerne blev monteret, blev rumklangen kortere, og behovet for at hæve stemmen blev mindre.


Forskellen kunne høres, før vi var færdige


Det færdige resultat er en kantine, hvor medarbejderne kan tale sammen med lavere stemmer og nyde deres måltider under mere behagelige lydforhold.


Lyden fra tallerkener, glas og bestik fylder mindre, og samtalerne bliver ikke længere forstærket på samme måde af rummets hårde overflader.


For os er projektet hos Gyldendal et godt eksempel på, hvorfor akustikregulering ofte bør fordeles på flere flader. Når loft, vægge og eksisterende bygningsdele tænkes sammen, kan man skabe en løsning, der både forbedrer lydmiljøet og respekterer rummets arkitektur.


Har jeres kantine, personalerestaurant eller fællesområde også problemer med rumklang og et højt lydniveau?


Kontakt Dansk Lydisolering på tilbud@dansklydisolering.dk eller tlf. 39 200 160.


Dansk Lydisolering | Multis | Gyldendal
Af Kathrine Kjær 15. september 2026
Hvorfor vente til 23. december med bedre akustik? Brug restbudgettet klogt og skab ro på kontoret allerede nu. Se løsninger fra Dansk Lydisolering.
Fibertex akustikdug og trinlydsmembraner til professionelle akustik- og lydisoleringsløsninger
Af Kathrine Kjær 10. september 2026
Se Fibertex akustikdug og trinlydsmembraner til loft, væg og gulv. Bestil FiberAcoustic-produkter til erhverv og projekter hos Dansk Lydisolering.
Perforerede træpaneler, akustikregulering i træ, laserede træpaneler, B-s1,d0 brandgodkendt træ, FSC
Af Kathrine Kjær 8. september 2026
Skab akustikregulering med perforerede akustikpaneler i træ med laserede farver. Træet er FSC-certificeret og B-s1,d0 brandgodkendelse med fuld dokumentation.
Støjdæmpning i institutioner, bedre indeklima, akustik i daginstitutioner, akustikløsninger, mindre
Af Kathrine Kjær 7. september 2026
Med nye statslige og kommunale investeringer er mindre støj og bedre indeklima i daginstitutioner og skoler kommet på dagsordenen. Se vores børnevenlige akustikløsninger.
Støjdæmpning på sygehuse, akustikbilleder til hospitaler, akustik i psykiatrien, ro på sygehuset, sa
Af Kathrine Kjær 4. september 2026
Skab ro og tryghed på hospitaler og i psykiatrien med støjabsorberende akustikbilleder. Læs hvordan naturmotiver dæmper støj og virker beroligende på patienter.
Illustration af to lejligheder, hvor luftlyd og trinlyd bevæger sig gennem etagedæk og vægge.
Af Christian Ploug 31. juli 2026
Kan du høre tale, musik, fodtrin eller dunk fra overboen? Lær forskellen på luftlyd og trinlyd, og se, hvad der har betydning for løsningen.