Vi leverer akustik-løsninger til Danmarks erhvervsliv
Website by -
WinWinWeb
Meget støj på kontoret og ingen penge tilbage på budgettet?
Vi har løsningen.
Med blot dette ene akustikbillede kan I lyddæmpe selv de største kontorlandskaber.
Det er nærmest magisk.
Okay, helt så magisk er det ikke. Men akustikbilledet kombinerer et kontant budskab med en lydabsorberende funktion og er oplagt til kontoret, mødelokalet, receptionen eller andre steder, hvor både lydmiljøet og humøret godt må få lidt opmærksomhed.
Motivet printes på et aftageligt og lydtransparent lærred. Bag lærredet sidder en akustisk absorbent, som bidrager til at reducere rumklang og lydrefleksioner.
Hvis budskabet på et tidspunkt bliver lidt for direkte til den nye HR-chef, kan lærredet udskiftes uden at skifte hele akustikbilledet .
Lærredet er fremstillet af brandhæmmende, OEKO-TEX 100-certificeret polyesterkanvas og monteres i rammen med en gummikile, så det nemt kan tages af og udskiftes.
Akustikbilledet fås i følgende standardmål:
70 x 100 cm
Vælg mellem sort eller hvid aluminiumsramme. Rammen ses primært fra siden, så motivet får lov til at stå rent på væggen.
Har du brug for en anden størrelse, producerer vi også akustikbilleder i specialmål på vores eget værksted i Kvistgård.
Akustikbilleder fungerer bedst, når de placeres i nærheden af de områder, hvor lyden opstår eller reflekteres. På kontoret kan det eksempelvis være omkring arbejdspladser, mødeborde, fællesområder eller andre steder med mange samtaler.
Ét billede kan selvfølgelig ikke løse lydforholdene i et stort kontorlandskab alene. Ved større akustiske udfordringer anbefaler vi en kombination af flere lydabsorberende flader på væg og loft.
Ramme: Aluminium. Fås i sort eller hvid og ses hovedsageligt fra siden.
Lærred: Brandhæmmende, OEKO-TEX 100-certificeret polyesterkanvas med lydtransparent print.
Absorbent: Indeklimavenlig absorbent bag lærredet.
Dybde: 44 mm.
Motiv: Udskifteligt.
Produktion: Produceres på vores eget værksted i Kvistgård.
Leveringstid: 1-2 uger.
Vær opmærksom på, at specialbestillinger ikke kan byttes.
Tak fordi du lyttede med.
Du er mere end velkommen til at kontakte os og få et tilbud eller en uforpligtende samtale
Website by - WinWinWeb.dk